Vi har hældt meget vin ud på det sidste. Vi er blevet en del erfaring rigere. Noget med omvendt proportionalitet…

2011-vinen kan man næppe kalde vin; den røde blev som grød, mens den hvide egentlig blev ok – i hvert fald %-mæssigt – hvis det altså er alkohol, man går efter! Der var en næsten urealistisk høj oechsle -127 – og efter tre dage viste vore uregérlige måleinstrumenter 17 % alkohol! Det blev hældt ud – helt udrikkeligt. Grunden til det høje sukkerindhold var, at vi fik ædelråd – en slags råd, der ikke er skidt, men druerne bliver ligesom rosiner – nogle rigtige sukkerbomber, og rigtigt behandlet giver det rigtig meget sukker i mosten.

2012-hvidvinen kan vi ikke huske – ikke fordi vi drak den, men den var bare ikke god. Rødvinen, derimod, har den smukkeste, rødbrune farve og dufter herligt af… sherry. Den smager også godt af sherry – i ca 10 sekunder. Så sker der noget mærkeligt i mundhulen. Til destillation!

2013 var et helt forfærdeligt år. Knopperne frøs den 6. maj om natten (ligesom i 2012) med det resultat, at vinstokkene skulle bruge tid på at sætte anden generations knopper i stilling. Dette bevirkede, at mange druer slet ikke havde tid til at modne. Og som begynder kan man ikke lade være med at tage nogle af dem med, når man høster. Det skal man ikke gøre!

2013-rødvinen af Rondo har lavet dejlig sherry til vores destillationsapparat. Der er efterhånden meget, der skal igennem dér.

En del af 2013-hvidvinen står i en alt for stor glaskolbe og venter på at komme på flasker. Vi tror ikke rigtigt på den.
27/10 2014: Er stukket om til en BiB; alkoholprocenten var 12, og det var ikke behageligt at skulle starte hæverten… Var nødt til at spise et æble for at få smagen væk.
Igen lidt til destillationsapparatet!

Noget andet, vi har prøvet, er 2013-rosé! En god sjat Solaris (grønne) skulle blandes sammen med Rehbergerdruer (røde), der skulle presses inden gæringen (så den røde farve (teoretisk!) ikke er med), i håbet om at få ét eller andet, der kunne komme til at ligne hvidvin. Teoretisk – fordi vi har læst, at man faktisk laver hvidvin på røde druer nogle steder i France på den måde. Men det er i Frankrig, ikke på Tåsinge, ved vi nu…
Presningen af de røde Rehberger-druer resulterede i en væske med en særdeles uheldig lilla farve – men vi vovede forsøget med at blande og håbede i det mindste på noget rosé – måske med vores helt egen, nye vinfarve: lilá. De to druesorter gærede altså sammen, for der var mængdemæssigt ikke så meget, og vi var løbet tør for gæringskar.

I aften – et år efter – har vi tappet 19 flasker af det, og der er ca. den samme mængde tilbage; det ligner umiskendeligt rosé. Det smager som rosé. Det ER rosé. Det er den smukkeste rosé. I vores forståelse og definition. Man har vel lov til at være kreativ!? 
– og for en gangs skyld smager vores vin ikke som sherry.

Det skal siges, at vi også havde mistet troen på dén – og derfor ladet den stå i en uopvarmet lade – gennem vinter såvel som sommer; frost såvel som hedebølge!

Den vinder ingen præmier. Ikke udenfor Tåsinge. Men det er den bedste vin til dato her på gården. Selvom 2014 allerede tegner udmærket…

[print_gllr id=1308]